Public IP

Vi modtager ofte forespørgsler fra kunder, som har et ønske om at kommunikere med udstyr, som er placeret på en anden lokation via mobilt bredbånd. Det kunne være en server, en elektronisk temperaturregulator, en PLC eller andet udstyr.

DeltaM2M_Public_IP

Eksempel på fjernbetjening af udstyr via mobilt bredbånd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dette eksempel har vi et ønske om at kunne modtage eventuelle fejlmeldinger fra en elektronisk temperaturregulering.

Den tilsluttede 4G router har via et indbygget simkort forbindelse til internettet, og vi kan nu let route fejlmeldinger til f.eks. et SRO-system på hovedkontoret.

Hvis man ønsker at kunne tilgå udstyret udefra har man brug for at kende IP-adressen på udstyret. I større installationer anvendes ofte VPN tunneller, som kort sagt betyder, at udstyret bliver en del af firmaets lokalnetværk og vil være tilgængeligt for medarbejdere med de rigtige rettigheder.

Har man behov for at kunne tilgå udstyret udenfor firmaets lokalnetværk, har man brug for en offentlig IP-adresse også kaldet Public IP. Har man en Private IP-adresse (f.eks. 10.180.210.2), kan adressen ikke tilgås fra internettet. Brug af Public IP kræver overvejelser om sikkerhed, men de fleste avancerede routere har indbyggede muligheder for at kunne klare denne opgave.

Nogle udbydere tilbyder en statisk IP-adresse mod tillæg til abonnement, mens de fleste tilbyder en dynamisk IP-adresse. At IP-adressen er dynamisk betyder, at IP-adressen ikke er fast, men kan skifte. Det er dog ikke et problem, da routeren kan konfigureres, så den kan tilgås f.eks. via sit serienummer. Man kan også opsætte routeren til, at den vil oplyse sin IP-adresse, hvis man sender den en SMS.

Hos DeltaM2M har vi stor erfaring med design af løsninger, hvor udstyret altid er online og der er mulighed for access til udstyret udefra.

Kontakt os, så vi kan tale om mulighederne.

 

, , , , , , , , ,