LoRaWAN

LoRaWAN™ er en standard indenfor WAN-netværk med lang rækkevidde. LoRa står for “Long Range”.  LoRaWAN er en standard, som er designet for at imødekomme ønsket om at udstyret skal bruge meget lidt strøm. Det gør LoRaWAN™ er perfekt til forskellige former trådløse, batteridrevne IoT-enheder. Det kan f.eks. være en brandalarm, eller en temperatursensor.

LoRaWAN tilbyder datahastigheder op til 50 kbps. Signalerne på LoRaWAN har en rækkevidde på ca. 2-5 km i bymiljø eller op til 15 km over åbent land.

Har man mange enheder placeret i et mindre geografisk område kan man med relativt få gateways dække dette med LoRaWAN. Man kan sige, at man så selv er teleoperatøren – i modsætning til de mere traditionelle netværk (f.eks. 4G eller NB-IoT), hvor teleudbyderne sørger for denne del.

Det er vigtigt at skelne mellem LoRaWAN og LoRa. LoRa er kun til brug i et lokalt netværk, og kan f.eks. bruges til stand-alone løsninger til kommunikation mellem enheder i en bygning eller et fabriksområde, hvor kommunikation til internettet ikke er krævet.  LoRa anvender et proprietært modulationssystem, som sælges af Semtech. De er defacto den eneste chipset producent eller licensholder for LoRa.

Et andet LPWAN-netværk er Sigfox – som du kan læse mere om her

 

 

 

, ,